Betingelser
1. Bestilling
Straks efter Deres bestilling fremsender ATF lejebevis vedlagt indbetalingskort. Bestillingen er bindende for Dem, når forskudsbeløbet er betalt, og for ATF når vi modtager forskudsbeløbet.
2. Betaling
De skal betale 25% af totalbeløbet som forskudsbetaling, straks De modtager lejebeviset. Restbeløbet skal være ATF i hænde senest 30 dage før lejemålets påbegyndelse. Ved bestilling mindre end 30 dage før ankomstdato skal totalbeløbet indbetales straks ved modtagelse af lejebeviset. Indbetales totalbeløbet ikke som angivet ovenfor, er ATF berrettiget til at annullere lejemålet uden tilbagebetaling af tidligere indbetalt beløb.
3. Afbestilling
Afbestiller De mere end 30 dage før ankomst, tilbagebetales forskudsbeløbet med fradrag af 15% af det samlede lejebeløb. Afbestiller De mindre end 30 dage, men mere end 14 dage før ankomst, tilbagebetales 50% af lejebeløbet. Afbestiller De 14 dage eller mindre før ankomst, tilbagebetales intet.
4. Ændringer
For ændringer af lejeaftalen betales et ekspeditionsgebyr på kr. 100,-. Ændringer, der bevirker udskydelse af aftalt lejeperiode eller ændringer, som foretages mindre end 14 dage før ankomst, er at betragte som afbestilling og ny bestilling.
5. Afbestillingsforsikring
Ved bestilling af opholdet kan der tegnes en afbestillings-forsikring, der bevirker, at lejebeløbet kan tilbagebetales, såfremt De må afbestille opholdet med baggrund i sygdom m.v., - dette gælder også resterende feriedage ved afbrydelse af ferieopholdet indenfor de første 3 dage. Forsikringen koster 5% af opholdets pris. Forsikringen dækker afbestilling eller afbrydelse af ferieopholdet grundet akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som rammer lejer, ægtefælde, børn, forældre eller søskende. Lægeattest skal fremsendes inden 8 dage fra afbestillingen sker.
Afbestillingen skal tegnes samtidig med bestilling af ferie-opholdet og skal indbetales med 1. rate af lejebeløbet.
6. Aflysning af lejemålet
Lejemålet kan af ATF aflyses grundet force majeure (katastrofe, strejke, optøjer, krigshandlinger eller lignende), i hvilke tilfælde ATF er forpligtet til snarest muligt at underrette lejeren. Der tilkommer ikke lejeren nogen godtgørelse.
7. Lejemålet inkluderer følgende:
Fri rådighed over lejeboligen og dens udstyr i lejeperioden. Gratis adgang til stort set alle fritidsfaciliteter på feriecenteret (hvor ikke andet er anført).
8. Rabatformer
Der kan kun ydes een rabatform pr. ophold.
9. Ankomst og afrejse
Ankomst kan finde sted efter kl. 15.00 på ankomstdagen som anført i lejebeviset.
Afrejse skal ske senest kl. 11.00 på afrejsedagen som anført i lejebeviset.
10. Depositum
Ved ankomst betales et depositum på kr. 100,- pr. lejlighed. Ved skoleophold, sportsgrupper og lign. dog kr. 300,- pr. lejlighed. Dette beløb tilbagebetales ved afrejsen, hvis ikke der forekommer mangler eller beskadigelser af lejligheden.
11. Sengelinned
Der kan lejes sengelinned eller dette kan medbringes. Sengelinned består af lagen, pudebetræk, dynebetræk og 2 frottéhåndklæder og koster kr. 85,- pr. sæt. Opredning kan forudbestilles mod gebyr på kr. 35,- pr. person.
12. Husdyr
Kæledyr, som hund eller kat, kan medbringes mod et tillæg stort kr. 225,- pr. husdyr.
13. Rengøring
Den daglige rengøring påhviler lejeren selv. Rengøringsrekvisitter findes i lejlighederne og støvsuger kan lånes i receptionen. Mod ekstrabetaling kan ekstra rengøring bestilles. Slutrengøring er obligatorisk.
14. Lejerens ansvar
Lejeren er forpligtet til at respektere og overholde ordensbestemmelser som gælder for feriecentret. Lejeren hæfter fuldt ud for lejlighedens inventar. Mangler og beskadigelser påført af lejeren afregnes ved afrejsen. Den person, der har indgået lejemålet, hæfter for skader forvoldt i lejeperioden af øvrige beboere i lejligheden. Lejligheden må maksimalt beboes af det antal personer, der er angivet i prislisten.
15. Reklamation
Eventuelle reklamationer skal fremsættes umiddelbart i recptionen. Krav om erstatning skal skriftligt meddeles ATF inden en måned efter afrejse.
16. Ønsker
Ønske om en bestemt lejlighed noteres og efterkommes om muligt.
* Lejlighed type 1 er renoverede lejligheder
* Alle priser er incl. vandafgifter
* Energiomkostninger betales ved afrejse med kr. 2.00/kWh
* Afbestillingsforsikring 5% af opholdets pris